fredag den 28. oktober 2011

FredagsRecap: Radio 24syv lancerer vinprogram, med Jesper i Pinot-land, forbuden frugt, Pinot-fest og en meget stor føntørrer

Q: FredagsRecap - hvad er den af?
A: Den er god nok, du gamle. Hver fredag samler jeg op på highlights fra vin-blogs og andre vinmedier, som jeg følger dagligt. Her får du overblik og måske inspiration til videre læsning. Det er ren public service - intet mindre.
Find tidligere FredagsRecaps her

Yours truly som kratlusker i Beringers lavendelbed. Al søgning efter sammenhæng med teksten nedenfor vil være forgæves.
Politiken: Radio 24syv går i luften med vinprogram
Politiken beretter om, at den Danmarks nye radiokanal, Radio 24Syv går i luften med ethelt program dedikeret til vin. Programmet skulle hedde 'Flaskens Ånd' og været hedde Poul Pilgaard Johnsen. Han beskrives som forfatter og levemand med hang til  finere madlavning og champagne. Radio 24Syv overtager P2's sendefrekvens fra den 1. november, og hvis de også podcaster eller online streamer, så vil jeg helt sikkert lytte med.
Læs mere her

Vintanker: På opdagelse i Pinot Noir-land
Jesper har sat sig for at finde en Pinot, han kan lide. Indtil videre har han sværget til større og fyldigere vin som aussie Shiraz og store italienere.  Jeg har anbefalet ham at smage to af mine favoritter i prisklassen omkring 200 bobs, nemlig La Crema Sonoma Coast og Fess Parker Santa Barbara County. Jeg håber og tror, at han vil opleve, at Cali Pinot er nem at nyde - faktisk ren hedonisme på flaske, hvis du spørger mig. Jeg glæder mig under alle omstændigheder til at følge med i hans opdagelsesrejse i Pinot-land.
Turen starter her

Fermentation: Forbuden frugt
Et af de store debatemner i den amerikanske vinbranche er et lovforslag, som skal gøre det illegalt at sende vin og anden alkohol på tværs af statsgrænser i USA. Ja, du hørte rigtigt. I The Land of Freedom, arbejder stærke kræfter på at gøre det til en strafbar handling at indføre vin fra en forhandler eller producent i anden amerikansk stat! De stærke kræfter er naturligvis alkoholdistributørerne, som har interesse i at fastholde '3 tier-systemet', som sikrer grossistens plads i fødekæden. Flere stater, bl.a. New York, Maryland og Texas har allerede indført tilsvarende restriktioner med puritanske undskyldninger om afholdenhed og mådehold. Men den slags fromme hensyn plejer jo at vige pladsen for mere pragmatiske argumenter om indtægter fra skatter og afgifter, og det formentlig Tom Warks bevæggrund for at spekulere over, hvor meget disse stater kunne hente hjem til statskassen, hvis de liberaliserede alkohollovgivningen
Læs mere om sagen her

Vinography: Så der Pinot-fest (igen)
Denne gang er det restauranten og San Francisco-ikonet Farallon, der afholder en stor Pinot-smagning med californiske producenter. Der er stort set kun stjerner på plakaten, så hvis du er i området den 19. november og er klar til slippe 100 amerikanske dask for en vinsmagning, så har du her en super chance for at smage dig godt og grundigt ind på californisk Pinot Noir. Jeg er fristet, men jeg synes, at prisen er noget pebret, så ender nok med at stå over og bruge pengene på et par gode flasker i venners lag.
Læs mere om arrangementet hos Alder Yarrow på Vinography

NPR: En meget stor føntørrer
Regnvejret i de nordlige californiske vindistrikter, som er tæt på at drukne høsten for mange uheldige vinbønder, har fået Bruce Cakebread, der ejer Napa-vineriet af samme navn, til at gribe til desperate metoder. Han har hyret en helikopter til at hænge over hans vinmarker for at tørre druerne, så de ikke rådner på grund af de store vandmængde. Det må da give ildrøde tal i Mr. Cakebreads grønne regnskab!
Læs historien her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar