mandag den 26. september 2011

Mama loves Papapietro

Mama (c'est moi) er glad. Høsten er i fuld gang, vejret er skønt, vinlandet er på det smukkeste med gyldne blade og tunge, plukkemodne drueklaser. Vinerierne summer af aktivitet, mens de nykvaste druer gærer lystigt i tankene.

Udsigt over Dry Creek Valley fra Papapietro Perry's veranda
Så godt som plukkemodne druer (jeg tror, det er Zinfandel, for klaserne var meget uensartede med rosiner og grønne druer på samme klase).
I går var vi på en guddommelig tur i Sonoma County, og undervejs kom vi igennem Santa Rosa, Russian River Valley og Dry Creek Valley på jagt efter nogle af de fabelagtige Pinot Noir-producenter, som vi hidtil har forsømt - ikke med vilje, men blot i mangel af tid. Et af turens højdepunkter var besøget hos vineriet Papapietro Perry i Dry Creek Valley lidt nord for Healdsburg.

Uimodståelige drueklaser. Mama kan ikke holde fingrene for sig selv!
Vineriet ligger i, hvad der vel bedst kan beskrives som en vin-ghetto i den smukke Dry Creek Valley, hvor 8-10 vinerier er samlet i en klynge af røde garage-lignende bygninger med den fineste udsigt over vinmarkerne. Papapietro Perry startede i 1980 som et garagista-vineri (et garage-vineri, som ikke ejer nogen vinmarker, men køber sine druer hos vinbønderne) og producerede i de første mange år kun vin til ejernes eget forbrug og til deres heldige venner. Den første kommercielle årgang blev lanceret i 1998, og Papapietro Perry fungerer i praksis stadig som et garage-vineri, selvom produktionen i dag er noget større. Vineriet er ikke blandt de meste kendte, men særligt husets Pinot Noir-vine har leveret et konsistent højt niveau gennem årene.

Pinot'erne er af den klassiske californiske slags, hvor frugten er hovedattraktionen, som får følgeskab af eg, krydderier og god, frisk syre. Vi smagte på fire vine, som alle er absolut anbefalelsesværdige, og særligt Sonoma Coast-modellen faldt i Mamas smag.

2008 Papapietro Perry, Pinot Noir, Sonoma Coast
Klassisk cali-pinot-næse med sommermodne skovbær, vanilje, og sort te. Medium til kraftig fylde, frisk syre, og en smagsprofil i retning af hindbær, anis, sort te og en lang, frugtig eftersmag. Det er altså nammenam.

2008 Papapietro Perry, Pinot Noir, Anderson Valley, Charles Vineyard
Mere fremtrædende eg end ovenstående og lige i overkanten for min næse. Ærgerligt, for man fornemmer fine frugtnoter bag fadpræget. Lidt mørkere og fyldigere med smagsnoter af blåbær, brombær, ristet kaffe og hvid peber. Måske damper fadpræget af med lidt flere år i flasken, men her nu skæmmer det helhedsindtrykket.

2008 Papapietro Perry, Pinot Noir, Russian River Valley, Peters Vineyard
Igen i den mørkere ende med en næse præget af blomme, sorte kirsebær og brune krydderier. Kraftig fylde, runde tanniner og en fin frugtig eftersmag.

2008 Papapietro Perry, Pinot Noir, Russian River Valley, Leras Family Vineyards
Stor aroma med masser af frugt, som hælder til den jammy, henkogte side. Fyldig i munden med en smagsprofil præget af sommervarme jordbær, rabarber og et strejf af anis. Rund og silkeblød struktur, som måske savner et strejf af frisk syre.

Papapietro Perry forhandles desværre ikke i Danmark, så det var måske noget, danske vinimportører burde tjekke ud, for her får man altså virkelig god klassisk cali-pinot kvalitet for pengene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar